Hjemmelavet æbletærte
Denne opskrift på en klassisk æbletærte er fra min egen kogebog, skrevet ned i april 2018. Den er nem at lave og smager vidunderligt, perfekt til en hyggelig eftermiddag med en kop kaffe eller te.
Ingredienser:
- 120 g hvedemel
- 100 g smør
- 180 g sukker
- 2 æg
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 spsk. smør til smøring
- Rasp fra tvebakker (ca. 2 tvebakker)
- 5 stk. mellemstore danske æbler, gerne boskop eller ingridmarie for smag, ikke de søde spiseæbler
Fremgangsmåde:
- Pisk hvedemel, smør, sukker, æg, bagepulver og vanilliesukker sammen i en skål.
- Smør et ildfast fad med smør og drys med rasp fra tvebakker.
- Put dejen i det smurte fad.
- Skræl og skær æblerne i små både. Fordel dem jævnt oven på dejen.
- Drys med kanelsukker.
- Bag tærten i ovnen ved 190 grader i ca. 30 minutter.
Servering:
Servér æbletærten lun, gerne med lidt græsk yougurt til eller med en klat flødeskum.
God fornøjelse!
(Knud – 2018-04-22)