Den du ved nok – chokoladekage med kaffe/kokosglasur
Denne chokoladekage er ikke kun en klassiker, men en uforglemmelig smagsoplevelse. Med sin fyldige chokoladesmag og den cremede kaffe/kokosglasur på toppen bliver den et hit hver gang. Perfekt til både hverdagsforkælelse og festlige anledninger, og så kan den endda fryses, så du altid har lidt sødt klar til gæster.
Ingredienser:
Kage:
- 200 g smør
- 200 g mørk chokolade (må gerne være med orange)
- 200 g sukker
- 1 teske vanilliesukker
- 4 æg
- 1 dl mælk
- 80 g hvedemel
- 80 g mandelmel
- 2 spiseske kakao
- 2 teske bagepulver
- 0,5 teske salt
Kaffe og kokos glasur:
- 125 g kokosmel
- 1 espresso
- 150 g smør
- 175 g flormelis
- 2 spiseske kakao
- 1 teske kanel
- 1 knivspids salt
Fremgangsmåde:
- Smelt smør i en gryde ved lav varme. Tag gryden af varmen og rør chokoladen i, så den smelter. Pisk sukker, vanilje og æg sammen, til det bliver luftigt, og pisk til sidst mælken i.
- Bland mel, mandelmel, kakao, bagepulver og salt i en skål og vend det forsigtigt i æggemassen. Rør derefter smør- og chokoladeblandingen i dejen.
- Hæld dejen i en bradepande (ca. 20 x 32 cm) beklædt med bagepapir. Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 25-30 minutter. Hold øje med kagen – den må gerne føles lidt ubagt i midten, når du tager den ud, så bliver den perfekt svampet.
- Kaffe-kokosglasur: Kom alle ingredienserne til glasuren i en gryde og rør det sammen ved middelvarme, til smørret er smeltet, og glasuren er ensartet. Sluk for varmen, når det hele er blandet godt sammen.
- Lad kagen køle lidt af, og fordel glasuren ovenpå kagen.
Servering & Tips:
- Pynt eventuelt kagen med ekstra kokosmel eller hakket mørk chokolade for lidt ekstra tekstur og smag.
(Valdemarsro.dk – 2017)